Baggrund
Jeg er uddannet biolog og var i otte år ansat på DR's videnskabsredaktion som researcher, tilrettelægger og vært. Jeg har også været vært på Deadly Dilemmas på Discovery og på Foråret på TV2Fri.
​
De seneste 10 år har jeg været freelancer og primært arbejdet som moderator og konferencier i forbindelse med videnskabelige events, prisoverrækkelser og workshops.
Jeg afholder desuden kurser i forskningsformidling, har forfattet en række børne- og ungdomsbøger og er fortsat tv-vært i ny og næ.
Endelig er jeg medejer af to vidt forskellige virksomheder; et støjende og kaglende
kræmmermarked, som er en arv fra mine bedsteforældre – og en strømlinet bix, der laver 'kaviar' af havtang, som er en arv fra mine forældre.
Jeg er bjergbestiger, dykker og isklatrer – og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.
Og så er jeg hustru og mor med stor M.
Jeg har været vært på disse programmer:
-
Biomarkører / Biotech Academy, DTU, undervisningsmateriale til gymnasiet, 2023
-
Danmark – Kyst til kyst, sæson 3 / DR1 2018
-
Rumrejsen 2018 / DR1
-
Atomkraft – ja tak? / DR2 2016
-
Deadly Dilemmas / Discovery Channel, 2014
-
Foråret på FRI / TV2, 2014
-
Danmark – Kyst til kyst, sæson 2 / DR1, 2013
-
Danmark – Kyst til kyst, sæson 1 / DR1, 2010
-
Hjernevask / DR2, 2012
-
Viden Om / DR2, 2009-2011
-
Eksperimentet / DR2, 2011