top of page

Bøger

Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser

Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser indeholder 32 sjove, vilde, dramatiske og tankevækkende beretninger fra børn, kvinder og mænd, der alle mere eller mindre frivilligt rejste ud i verden for at opdage eller opleve det ukendte og uvisse.

Foerst_paa_everest.png

Først på Everest

I maj 1953 blev Sir Edmund Hillary den første i verden, der besteg Mount Everest, verdens højeste bjerg. Det gjorde ham til en af verdens mest berømte opdagelsesrejsende og eventyrere. I denne biografi foldes hans utrolige historie ud i børnehøjde til unge læsere mellem 10 og 14 år, der interesserer sig for virkelige begivenheder. Bogen indgår i serien "Vild viden", der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om Thor Heyerdahl, der krydsede Stillehavet på en stor træflåde, og Laura Dekker, der som den yngste nogensinde sejlede jorden rundt alene.

Drabelige_dyr.jpeg

Drabelige dyr

Drabelige dyr handler om de meste drabelige dyr. Dem, der er giftigste, og dem, der dræber flest mennesker. Vidste du, at giftslanger slår 50.000 mennesker ihjel hvert år, at en hvidhaj kan sluge en søløve i én mundfuld, og at en lille gul frø er verdens giftigste dyr? Rød Fagklub Drabelige dyr er udgivet i Alineas Rød Fagklub, der henvender sig til de øvede læsere på mellemtrinnet. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister. Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

Alene_jorden_rundt.png

Alene jorden rundt

Hollandske Laura Dekker var kun 16 år gammel, da hun sejlede alene rundt om jorden og blev den yngste nogensinde til at gennemføre den bedrift. Hendes fortælling er en historie fyldt med drama, drømme og hårdt slid for at nå det store mål. Hendes vilde eventyr vakte opsigt verden over, og i denne biografi fortælles hendes historie i børnehøjde til unge læsere mellem 10 og 14 år, der gerne vil læse om virkelige begivenheder. Bogen indgår i serien "Vild viden", der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om Sir Edmund Hillary, der var den første på toppen af Mount Everest, og Thor Heyerdahl, der krydsede Stillehavet på en træflåde.

Paa_tvaers_af_stillehavet.png

På tværs af stillehavet

Thor Heyerdahl var en verdensberømt, norsk opdagelsesrejsende og videnskabsmand. Han vakte opsigt, da han i 1940erne krydsede Stillehavet på en stor træflåde på den skaldte Kon-Tiki-ekspedition. I denne biografi foldes hans utrolige historie ud i børnehøjde til unge læsere mellem 10 og 14 år, der gerne vil læse om virkelige begivenheder. Bogen indgår i serien "Vild viden", der lancerer en række biografier til unge læsere. I serien er også udkommet bøger om Sir Edmund Hillary, der var den første på toppen af Mount Everest, og Laura Dekker, der som den yngste nogensinde sejlede jorden rundt alene.

Universet.jpeg

Universet

En vild rejse i tid og rum. Alinea er stolte af at præsentere en på alle måder storslået fagbog i serien Rød Fagklub. Bogen Universet tager dig med hele vejen rundt i det fantastiske univers – startende med det store Big Bang. Med en letlæst tekst og mange flotte billeder og illustrationer præsenterer bogen nogle af de mest spektakulære og opsigtsvækkende historier og fænomener. Vidste du fx, at der findes en stjerne, der er 5 milliarder gange større end Solen? Eller at ingen nogensinde har set et sort hul? Line Friis Frederiksen, der bl.a. har være vært på flere videnskabsprogrammer på Danmarks Radio, formår på bedste vis at få formidlet det spændende og komplekse stof i børnehøjde. Teksten og de udvalgte historier og fænomener er nøje udvalgt, så de fanger og fastholder læseren. Rød Fagklub Universet er oplagt til frilæsning for de læsere, som elsker faglitteratur og retter sig mod læsere fra 8 år. Bogen er bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister. Der findes flere sammenlignelige titler i samme serie. Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på www.fagklub.alinea.dk

De eventyrlige kvinder

bog_side.jpg
bog_forside.jpg
bog_opslag.jpg

I 2023 udgav Kvindelige Eventyreres Klub bogen De Eventyrlige Kvinder med rejseeventyr fra en lang række af klubbens medlemmer. Der er beretninger om at være storvildtsjæger, klatre ned i vulkaner og gå på ski til Sydpolen.

 

Selv har jeg et kapitel med om mit ophold dybt i Amazonjunglen.

Den frosne lort

Den frosne lort

Skriv til mig her:

line@linefriisfrederiksen.dk

bottom of page